Gud på Trumps side? Religiøse billeder genopbluser gammel debat

Portrætter, der fremstiller Donald Trump i religiøs sammenhæng med Jesus-figurer, har skabt fornyet interesse for et klassisk filosofisk spørgsmål: kan verdslige magthavere påberåbe sig guddommeligt mandat for deres handlinger?

Ifølge Berlingske beskrives det af professor i teologi Carsten Selch Jensen som et tilbagevendende fænomen gennem verdenshistorien, når ledere mener, at deres politiske og militære beslutninger er forankret i en højere, guddommeligt autoritet.

En gammel konflikt

Spørgsmålet om, hvorvidt ledere kan handle i Guds navn, har beskæftiget tænkere siden antikken. Mange filosoffer og teologer har gennem tiderne udtrykt skepsis over for denne påstand, da den har været brugt til at retfærdiggøre både krige og undertrykkelse.

Carsten Selch Jensen påpeger, at når magthavere præsenterer sig selv som værktøjer for en højere magt, skaber det ofte problematiske følger. Det giver dem en form for moralsk immunitet, der kan retfærdiggøre handling, som ellers ville blive fordømt.

Religiøs legitimering og magt

Historisk set har påstande om guddommeligt mandat været benyttet af både konger, kejsere og moderne politikere. Den europæiske middelalder præges af flere eksempler, hvor religiøs legitimering blev brugt som begrundelse for både krige og lovgivning.

I samtiden rejser sådanne fremstillinger grundlæggende spørgsmål om grænserne mellem religion og politik, samt om hvilken rolle religiøse symboler bør have i det demokratiske rum.