USA fylder 250 år - og er mere splittet end nogensinde

Den 4. juli 1776 erklærede de tretten amerikanske kolonier sig uafhængige af Det Britiske Imperium. I dag, præcis 250 år senere, samles millioner af amerikanere til parade, fyrværkeri og festtaler for at fejre nationens jubilæum. Men bag de vajende Stars and Stripes gemmer sig et land, som på mange måder aldrig har været mere splittet.

Et jubilæum i Trumps skygge

Det er ikke tilfældigt, at USA's 250-årsdag falder under præsident Donald Trumps anden periode i Det Hvide Hus. Administrationen har planlagt en storslået fejring i Washington D.C. under navnet "America250", komplet med militærparade, præsidenttale og rekordstort fyrværkeri over National Mall.

Men netop det politiske klima giver jubilæet en særegen bismag for mange amerikanere. Meningsmålinger viser, at landet er dybere polariseret end på noget andet tidspunkt siden 1960'ernes borgerkampe. Demokrater og republikanere er ikke blot uenige om politik — de lever i vidt forskellige informationsmiljøer, har forskelligt syn på historien og stiller spørgsmålstegn ved hinandens patriotisme.

"Det er svært at fejre en fælles nationaldag, når man ikke engang er enige om, hvad nationen egentlig er eller bør være," siger historiker og USA-forsker Sarah Mitchell fra Georgetown University i et interview med det amerikanske medie NPR.

Hvad fejrer de egentlig?

Uafhængigedhedserklæringen fra 1776 indeholder nogle af de mest citerede sætninger i verdenshistorien: "Vi anser disse sandheder for selvindlysende: at alle mennesker er skabt lige, at de er udstyret af deres Skaber med visse umistelige rettigheder, herunder retten til liv, frihed og stræben efter lykke."

Ordene lød revolutionerende i 1776. Men kritikere peger på den uundgåelige ironi: de fleste af dem, der underskrev erklæringen, ejede slaver. Afroamerikanske stemmer i debatten om jubilæet minder om, at friheden ikke var ment for alle.

Andre ser jubilæet som en anledning til at bekræfte de idealer, som USA stræber efter — selv hvis landet endnu ikke fuldt ud har indfriet dem. Det er netop den spænding, som 250-årsmarkeringen synliggør.

Det europæiske blik på jubilæet

I Europa følges jubilæet med blandet fascination. USA er stadig verdens største økonomi og militærmagt, og hvad der sker i Washington D.C., mærkes over hele verden — herunder i Danmark.

De seneste år har bragt stigende usikkerhed om USA's rolle som allieret og demokratisk forbillede. Trumps tilbagevenden til magten, tvivlen om NATO-forpligtelserne og den indenrigspolitiske uro har skabt en ny tone i de transatlantiske relationer.

"Vi beundrer stadig det amerikanske eksperiment og de værdier, det er bygget på. Men vi er også bekymrede over, hvilken retning USA bevæger sig i," siger dansk USA-forsker Mikkel Vedby Rasmussen fra Københavns Universitet.

En nation i bevægelse

250 år er en lang tid for en nation — men kort i historisk perspektiv. USA er fortsat et ungt land med en bemærkelsesværdig evne til at fornye sig selv. Det har overlevet borgerkrig, depression, to verdenskrige og talrige indre kriser.

Om det nuværende kapitel i historien ender som endnu en krise, landet navigerer igennem, eller som begyndelsen på noget mere fundamentalt, vil eftertiden dømme. Den 4. juli 2026 markerer i hvert fald et øjeblik, hvor USA tvinges til at se sig selv i spejlet — med alle de svar og spørgsmål, det afføder.

For danskere og andre europæere er det et godt tidspunkt at reflektere over, hvad der egentlig binder Vesten sammen — og hvad der kan skille det ad.